13 oktober 2016

Så døde Dario Fo. Et fantastisk menneske og en genial kunstner. Jeg så ham på den store arena i Rom for ca. 3 måneder side . Der stod den gamle mand helt alene på scenen og holdt 10.000 mennesker i sin hule hånd. En kæmpe til det sidste.

Hvis jeg nogen sinde har haft en guro eller mentor så er det ham. Nu skal han leve videre inde i os:

”Et menneske dør to gange. Første gang når kroppen dør, anden gang når vi glemmer mennesket”. Jeg glemmer ham aldrig.

Dario Fo har haft den største betydning for historiefortællingens blomstring over hele den vestlige verden. Han var den store inspirator og ham der fik verden til at forstå magien i ”det levende ord” som Grundtvig kaldte det.

I aften vil jeg fortælle den uartige Dukke på Svannikegårdens scene til minde om ham.

 

 

5 maj 2016

Et roligt forår, rent fortællemæssigt. Rundt i landet som jeg plejer, men det har også været et meget privat forår, med besøg på den anden side jorde. New Zealand et fantastisk og smukt land. Der ville jeg gerne ned igen. Eller hedder det ikke snarere om. For det er jo  præcis på den anden side jorden.

Men der har også været tid til at tænke nyt.  I 2017  har Trioen (Vigga, Birgit og Ida) premiere på en ny forestilling som vi kalder ”Sne”. Indtil da har vi lavet en ”Bobler light” det vil sige at vi tager ud med tekst og musik som vi plejer men uden lys og dekoration. Så kan vi have alt i min bil og det er nemt at rykke ud. Og jo også lidt billigere.

Medens Birgit har travlt med sine to store kompositioner, har Ida og jeg bearbejdet mine skabelsesmyter, og jeg synes det er blevet rigtig godt. Jeg troede ikke jeg kunne fortælle dem uden Erik, der plejer at spille, men Ida er så dejlig og så spiller hun jo på Eriks 240 år gamle bas. Så han er lidt med os.

 

 

22 februar 2016

Det er jo frygtelig længe siden jeg har skrevet på min blok Og uendelig meget er sket siden. Det der nok  har fyldt mest er nok Birgit Løkke, Ida Back Jensen og min turne rundt i landet med ”Bobler”. Det var en sand fryd. Vi havde det så dejligt sammen.  Hver aften var en fest.

Fordi vi ikke kan undvære hinanden, er jeg i gang med at færdiggøre manuskriptet til vores nye forestilling: ”Sne”. Vi har allerede smug startet en kort version på Sorte hest, og det gik langt over forventning.

Birgit er i gang med at skrive en stor komposition,  der skal opføres på Stevns Klint. Mens hun er optaget dér, arbejder Ida og jeg med historier, som vi så går ud og fortæller sammen. De er jo travle musikere Ida og Birgit, så vi planlægger, at vi også kan gå ud to og to.  Samtidig med alt det ,er jeg i gang med at skrive en opfølgning af min bog ”Orkanens Øje”. Den var en grundbog, og nu har jeg lyst til at skrive lidt mere avanceret og for øvede fortællere. Det er min veninde Mariane Josefsen der har puffet til mig for at få det til at blive til noget. Og nu skriver vi den sammen. Så er der også større chancer for at den bliver færdig.

Her i foråret går det stille og roligt. Men det passer mig rigtig godt. Sidste år var næsten uden pauser.

 

9 juli 2014

Der er sket rigtig meget siden jeg har skrevet sidst! Først og fremmest blev det en helt fantastisk måned med ”Bobler” på Sorte Hest. Det var ikke bare det, at vi fik så flotte anmeldelser, det var vore aftner sammen. Vi tre Ida Back, Birgit Lykke og jeg – trioen som vi til sidst kaldte os – havde en perlerække af syngende aftner. Vi blev så glade for hinanden, så vi har besluttet at fortsætte vores samarbejde. Lige i første omgang er det Birgit og jeg, der er i gang. Ida er på barsel og skal nyde sin baby, indtil vi samles og tager på turne  med ”Bobler” i marts/april. Birgit og jeg har arbejdet med ”Ragnarok” og det viser sig at den passer så godt med percusion.Vi går også i gang med Skabelseshistorierne, og når vi får Ida tilbage, håber vi hun hopper på projektet.

Samtidig har ”Vigga og Brohovederne” travlt med at forberede efterårssæsonen på Sorte Hest, hvor vi endnu engang fortæller historier ”Syv Søndage kl Sytten på Sorte hest”

 

15 februar 2013

Så er jeg oppe på hesten igen og i gang med fortællingerne – uden Erik.

Den forestilling vi skulle have spillet i november måned kommer nu op i maj. Stadig på Sorte Hest. Jeg har fundet en afløser for Erik. Det bliver den dejlige bassist Ida Back Jensen – og hun spiller på Eriks 230 år gamle contrabas. Så Erik er alligevel lidt med os på scenen.

 

 

24 oktober 2012

d. 12 0ktober døde min elskede Erik af en blodprop. Kun en uge før havde vi sluttet prøverne på vores nye stykke ”Bobler” der skulle have premiere 9 november på Teatret ved Sorte Hest. Det var en forestilling der skulle markere mit 50 års jubilæum og 75 års fødselsdag og som Erik og jeg sagde til hinanden: vores 25 år med hinanden.  Det havde været sådan et flot forløb sammen med Birgit Løkke på percussion . Og Erik var i fin stil som han plejede, og vi glædede os til at vise forestillingen frem. Så blev han revet væk i et hug.

Der bliver ingen forestilling på Sorte Hest her i efteråret. Men vi spiller det til maj med en anden bassist. Og selvom den anden skal have sit eget kunstneriske liv i musikken, så har Erik lavet nogle meget smukke melodier. Så han er alligevel stadig med i stykket.

Erik var så fuld af liv, så det ikke er til at forstå, at han er væk. Jeg ser på hans bas og kan slet ikke forstå at hans fingre ikke mere skal lege på strengene. Selvom jeg er lykkelig for at jeg fik 25 år med ham – de lykkeligste i mit liv - gør det ikke savnet mindre.

 

 

4 april 2012

Jeg har helt glemt at skrive på min blok. Der sker for meget og tiden flyver.

Men tiden er gået godt, synes jeg.

Det sidste jeg var optaget af her på blokken, er mine seminarer hjemme på Havsgården. Dem har der nu været nogle stykker af, og jeg synes det har været utrolig spændende forløb. Jeg har  delt min undervisning op i to grupper - med lidt flydende grænser må jeg indrømme. Men i det store og hele drejer det sig om én for professionelle fortællere og én for øvede. (Nybegyndere underviser jeg ikke. Dem er der dygtige folk, der har tavet på. Jeg tænker på BestTællers fortælleskole og på Mariane Josefsen og Pernille Stokfledts seminarer.)  Det gør altså en forskel med den opdeling. Det begrænsede antal deltagere og det fælles niveau gør at alle ”rykker” meget hurtigere, og at vi har kunnet eksperimentere.

Ud over det har jeg jo rejst land og rige rundt med mine fortællinger. Nogle gange alene andre gange sammen med Erik.

 Og her i foråret har jeg så lavet TV. Næste års Julekalender på DR. Da det er en gennemgående rolle, har det fyldt det mest af tiden her i foråret. Men jeg har nydt det. Og ikke mindst fordi jeg spiller sammen med Daimi der er dejlig kammerat med en fed krøllet hjerne.

Men noget der fylder rigtig meget i min bevidsthed er en ny fortælleforestilling: Bobler som jeg har fået støtte til at opføre på Teatret Sorte Hest til november. Jeg har digtet det meste. Og her i foråret skal vi lege med musikken. Mine legekammerater bliver Erik min faste partner og så dejlige Birgit Løkke Rasmussen på percusion. Men Bobler skal jeg fortælle mere om næste gang jeg blokker.

 

18 august

Stort set inden nogen fik læst om mit seminar 29-30 oktober ( som jeg fortalte om 8 juli) var det udsolgt. Herligt. Men fordi flere kom for sent laver jeg et nyt seminar d. 19-20 november kl. 9-16 begge dage. Det bliver på samme måde som det foregående: 6 deltager hjemme hos mig på Havsgårdsvej 21, 2900 Hellerup. Jeg holder det her , fordi her er hyggeligt roligt og rigtig god plads.

 

8 juli 2011

Det har været et spændende forår med gode opgaver og nye historier. Jeg har moret mig med mine Bobler: små fortællinger – øjeblikke grebet fra hukommelsen. Ragnarok har også været en fornøjelse at fortælle.  Og så har jeg haft megen glæde af at undervise. Jeg vil jo aldrig undervise mere end 4 uger på et år. Helst kun 3. For det må ikke blive vane. Det skal være sjovt og interessant. Og det holder stadig væk.

Jeg er lidt ked af at BestTellers havde glemt at gøre opmærksom på, at jeg havde seminar hos dem i foråret. Og da jeg alt for sent opdagede det, var det jo med for kort varsel, jeg sendte det ud over Ratatosk.  Nu laver jeg så Masterclass for trænede fortællere d. 29 og 30 oktober hjemme hos mig selv (jeg har god plads). Det bliver et intensivt  kursus for kun 6 elever. Det er et ønskescenarie. Og når jeg ikke skal stå andre til regnskab kan jeg tillade mig at være eksklusiv.

 

 

10 maj 2011

Så sidder jeg her og skriver i det mest vidunderlige sommervejr. Æbletræerne blomstrer, og der er masser af fugle i haven.

I den sidste tid har jeg fået en del meldinger fra gamle kunder om, at de ikke har råd til at købe Erik og mig. Krisen kradser og økonomien er stram. Derfor påtænker jeg at sætte prisen på musikfortællingerne ned til 14.500 kr. Jeg synes da det er fint at komme ud alene, men Erik og jeg har jo så meget dejligt stof, vi gerne vil ud med. Nu skal vi lige tygge på det en dags tid endnu.

Ellers glæder jeg mig til sommeren, hvor der er nogle spændende seminarer. Først bliver det et seminar på Ry højskole hvor

Brian Hansen og jeg igen skal arbejde sammen. Senere er der det nordiske seminar på Island, hvor det jo er trænede fortællere, der samles. Island er et fantastisk land, som jeg har lært at kende fra hesteryg. Og glæder mig til at komme derop igen. Og til at undervise trænede, nordiske fortællere, og være sammen med vores ”nordiske familie”.

 

18 marts 2011

Jeg har ikke skrevet længe. Det har simpelthen ikke været muligt at komme ind på min blok og skrive. Men nu skulle alt være i orden.

I sådan et langt tidsrum er der jo meget at fortælle. Så jeg gør det kort.

Ragnarok har været en stor glæde at komme rundt med. Vi har slet ikke gjort det nok. Vi kan mærke, der ikke er så mange penge blandt folk, så de satser på mig alene, og de må tit fravælge Eriks og mine lidt dyrere musikfortællinger. Men, på trods af det, har det været en svir at være ude med vores forestillinger – og ikke mindst Ragnarok. Og den er jo ikke en forestilling der går af mode.

I oktober var jeg igen i Dublin og fortælle. Denne gang i en lille time. Og for første gang følte jeg mig helt fri med det engelske sprog. Jeg er selvfølgelig ikke blevet meget bedre til engelsk siden sidst, men jeg havde ingen ængstelse denne gang. Irland har  mange fremragende fortællere. Og en fornem fortælletradition. Det er den samme tradition jeg fortæller i. Vi bruger vores kroppe. Det er en tradition du finder i Italien og Frankrig, men knap så meget i de nordiske lande. Så jeg føler mig meget i familie med irerne.

I den forløbne tid har jeg også skrevet lidt på mine teorier om historiefortælling. En dag bliver det vel til en bog.

Ellers er min tid gået med et nyt projekt, som jeg slet ikke ved hvor vil føre mig hen. Bobler kalder jeg det. 

Hver dag dukker der små erindringsglimt op i vores bevidsthed. Vi ser et eller andet. Og det minder os om ”noget”. Men for det meste tænker vi ikke videre over det. Erindringerne er som bobler i en bæk. De lever kun nogle få sekunder. Jeg begyndte at kikke nærmere på de der bobler ,inden de bristede. Og jeg så at mange af dem sagde noget væsentligt i al deres korthed.  Når jeg nu er ude og fortælle, tager jeg gerne et par bobler med. Og det er interessant, at det gerne er dem folk snakker om bagefter. Ja nu får vi se hvor det projekt fører hen.

 

12 juli 2010

Så er det blevet sommer i Danmark og sommerferie for mig. Det har været et rigtig travlt forår og forsommer, så jeg nyder at sløve i sommervarmen.

Men det har været en fin tid med gode opgaver.

Jeg satte næsten punktum for sæsonen i forrige uge med seminar på Ry Højskole sammen med Brian Hansen. Vi har lagt op til sådan et samarbejde i mange år. Jeg synes jo at Brian er en af de bedste (hvis ikke den bedste) fortællere i Danmark. Og det er altid lærerigt at være sammen med folk, der kan deres kram. Jeg har fulgt ham fra hans start som fortæller, og vi har altid haft et fint samspil. Men nu skulle det så være med et tæt samarbejde. Og det gik bare over forventning. Vi havde også fint medløb: Ry Højskole ligger i et af de smukkeste områder i landet, og vi blev begavet med godt vej. Eleverne var gode og fine at samarbejde med. Og maden smagt.

 

 

19 april  2010.

Så blev jeg færdig med Primadonnanykker. Og gik lige videre med en iscenesættelse af Makværk på Refleksion. Og så havde Erik og jeg snigpremiere på vores udgave af Ragnarok. Som jeg har fortalt, har jeg lavet den med Storstrøms kammerensemble, men nu var det så for fortæller og bas.

Jeg er blevet så glad for Ragnarok. Og heldigvis var publikum også glade. Nu skal det blive godt at komme ud med den.

 

14 marts 2010.

Der har været så mange premierer i den sidste tid så anmelderne kommer lidt i klatter. Men det kan jeg nu meget godt lide. Det vigtigste er jo at folk er glade – og det er de – men det varmer med de gode anmeldelser: fem stjerner i Berlingeren og fire i Børsen. Men den smukkeste er den Information havde i avisen forleden dag:

 

SKØNNE GAMLE PRIMADONNAER

Den ene har flæser, den anden har høje hæle. Den ene er vild med ord, og den anden er vild med at fortælle.  Men begge lader kærligheden strømme i skøreste kvindeoverdådighed i Primadonnanykker. Egentlig er Anne Marie Helger og Vigga Bro ikke noget oplagt scenepar. Helger er til politisk satire og vrede, mens Vigga Bro er til gudevisdom for mennesker. Helger er i sit temperaments utilbørlige hånd, og Bro er i sit strategiske tanketårns kontrol. Men sammen er de forrygende, netop fordi de komplementerer hinanden. Og de holder fast i sig selv. Kostumerne hos fru skibsreder Plask-Plaskenskjold lader sig ikke kue af betonen på Gladsaxe Ny Teater. Og det gør fabelfortællingerne fra den langhårede fortællerske heller ikke.

 

At så begge kvinder har inddraget deres døtre i forestillingen, er kun endnu et styrketegn. Designeren Johanne Helger Lund har kreeret kostumer, der flot respekterer hver kvindes stil og farveglæde. Og dramatikeren Anna Bro har givet været med til at få teksterne til at samle sig hen mod den uundgåelige slutning – og mod spørgsmålet om døden.

 

Men nej. Bange er de ikke, disse to kønne kvinder. Ikke bange for at dø. Men bange for at miste dem, de har kær . . . Og så blev der alligevel våde øjne hos det iltre rødfarvede publikum – og hos os andre.

Af Anne Middelboe Christensen

 

Nu har vi kun otte forestillinger tilbage på Gladsaxe,  dem vil jeg nyde i fulde drag.

. Til 20. marts samt turné. www.glad-saxenyteater.dk

 

Marts 12 marts 2010.

Så er premieren på Primadonnanykker overstået. Og vi synes det gik godt selvom tiden har været knap.  Publikum er glade og det er pressen også.

Nu nyder vi bare at spille den aften efter aften.

 

19 januar  2010.

Siden december har Erik og jeg været i Italien. I arbejdslejer, som vi kalder det fordi, vi altid arbejder med det nye, vi vil optræde med det kommende år dernede.

OK vi får også tid til at få besøg af familie og venner, der kommer forbi.

Men vi arbejder godt hernede.

Denne gang har vi arbejdet med Ragnarok. Den har haft en lang vej fra start og til det, vi nu er kommet frem til.

Jeg startede med at lave en ganske kort udgave med Linda Edsjö på percusion for to år siden. Men jeg har hele tiden gerne villet lave en hel aften med historierne der førte op til Ragnarok. Jeg fik teksten færdig her i sommer, og, som jeg har skrevet, så lavede jeg en koncert med Storstrøms Kammerensemble, der blev udsendt på DR. Det blev en vidunderlig oplevelse, og folk var meget glade for koncerten. Men det var en engangsforestilling. Linda som jeg startede med var rejst til Paris, hvor hun havde bosat sig. Men jeg havde stor lyst til at min fortælling, som jeg var så glad for, skulle indgå i mit repertoire. Så jeg overtalte Erik (Moseholm) til at gå med og lave musikken. Og det er jo altid så dejligt at arbejde med ham. Og det er så det vi har gjort i december. Vi har vævet tekst og musik sammen , og vi synes det er blevet en dejlig, sjov, grum og spændende historie.

Nu er den grydeklar. Så hvis nogle skulle have lyst til at se den kan den købes til  den nette sum af 15.000 kr.

De næste dage skal jeg arbejde med ”Primadonnanykker” som skal op på Gladsaxe Ny Teater her d 25 februar. Og gå der det meste af marts.

Anne Marie Helger kommer herned i morgen. Min datter Anna Bro, der er dramaturg og meget andet på forestillingen er kommet og så starter vi prøver  her under sydens sol.

med Storstrøms Kammerensemble, som blev u

4. september 2009

Så fik vi premiere på vores Ragnarok i den smukke Riddersal på Fuglsang. Det blev en syngende aften. Det er sådan en glæde at arbejde sammen med musikerne fra Storstrøms Kammerensemble. Hele aftenen blev optaget til udsendelse på DR’s P1. (desværre kunne jeg ikke skrive om det på blokken fordi jeg ikke har kunnet komme ind og skrive). Jeg hørte ikke selv udsendelsen, fordi jeg var ude og holde tale ved Brorsons Kirke. Og det synes jeg var vigtigt. Men, Ragnarok har givet flot respons både på mail og Facebook. Så det er dejligt. Hele Ragnarok havde jeg arbejdet sammen til en fem-karters forestilling, og det var en mærkelig fornemmelse at sige farvel bagefter. For hele koncerten var en engangsforestilling. Men jeg kan jo ikke slippe den, så jeg laver den i et nyt musikalsk koncept, og jeg glæder mig meget til at komme ud med den.

 

18 juni 2009

Siden maj har jeg arbejdet med Ragnarok sammen med Storstrøms kammerensemble. Og det er utroligt morsomt at arbejde med dem – 8 vidunderlige musikere – der er så medskabende og åbne så det er en fest.  Nu ligger forløbet fast, og vi mødes først igen i august på Fuglsang ved Nykøbing Falster.

Nu er det jo ikke Ragnarok det hele. Jeg rejser stadig rundt i landet og fortæller historier – alene eller sammen med Erik og hans bas.

Og så skal det ikke vare så længe før Anne Marie Helger og jeg så småt går igang med at udvikle ”Primadonnanykker” som vi skal opføre på Gladsaxe Ny Teater til foråret. Vi havde så meget stof, da vi lavede vores DonnaDialoger, så vi slet ikke kunne få plads til det hele. Vores største problem med Dialogerne var at skære ned. Det skulle jo nødig blive til en  fem-timers forestilling. Så da Kaspar Rostrup spurgte, om vi ikke kunne lave en opfølgning af Dialogerne ude hos ham, slog vi til.

Det skal jo blive en selvstændig aften og ikke en samling fraklip, så vi har allieret os med min datter Anna Bro som dramaturg og indsparker, mens kostumerne bliver lavet af Anne Maries datter Johanne Helger Lund. I gamle teater- og fortællefamilier arbejdede man altid sammen. Det gør man ikke ret meget i dag. Men vi vover det. Og glæder os gevaldigt.

 

28 Maj 2009

I år kan jeg mærke at krisen kradser. Men det gør ikke så meget, om kalenderen ikke er så fuld. For endelig får jeg tid til at gøre noget ved de projekter, jeg har liggende på mit skrivebord. Og efterhånden råbte de så højt, så det var forstyrrende.

Jeg arbejder mest med ”Ragnarok” for tiden. Og jeg  er meget glad for den form den har fået. I sin tid kreerede jeg den til slagtøj sammen med Linda Edsjo. Her i den udvidede form laver jeg den med Storstrømssymfonikerne. Vi opføre den på herregården Fuglsang på Lolland d. 21 august.

Mens jeg har arbejdet med historierne har jeg afprøvet dem for publikum uden musik – for historiefortælling skabes med improvisationen som ”brækjern” og mens man ser tilhørerne i øjnene.

Efter premieren på Fuglsang vil jeg fortælle ”Ragnarok” uden musik og i det omfang Linda kan (hun bor nu i Frankrig og er kun periodisk i Danmark), vil jeg fortælle med Linda  - som er en helt vidunderlig slagtøjsspiller.

 

24 marts 2009

Den sidste måned har været meget fokuseret på fremtidig planlægning. Marts har ikke været så travl som den plejer at være – hvad det så skyldes. Men helt tosset har det ikke været. For jeg har trængt til den tid. Til at rydde op - ikke mindst på skrivebordet - og til at planlæge fremtidige projekter.  Jeg er i gang med en udvidelse af Ragnarok så jeg får mere med i optakten til at det hele brager. Og jeg er ved at samle mere stof til Der var engang så jeg kan udvide første delen.

 

16 februar 2009

Det var en syngende aften i Århus Musikhus med DonnaDialogerDeLux. Anne Marie og jeg nød at lege sammen igen.

Jeg havde også glædet mig til at komme til Århus igen her mandag på Svalegangen, men jeg måtte krybe til køjs med et par stemmebånd der ikke ville nå sammen. Det er 25 år siden, jeg har prøvet noget lignende, og det er ikke rart. Men vi flytter aftenen til 2. marts. Så kommer Erik og jeg og tager revange.

Lammelsen i stemmebåndene skulle – efter fagkundskabens mening - være til at leve med i morgen, så jeg er besluttet på at gennemføre i Vemmelev.

Det er ellers et kendt fænomen  blandt skuespillere, at man kan komme og have ondt eller have feber, ja, sågar have kvalme. Når du står foran publikum mærker du det ikke. Men man kan ikke dirigere rundt med et par modvillige stemmebånd.

 

9 februar 2009

Så er jeg hjemme fra Italien og godt i gang med fortællingerne. Torsdag d. 5 fortalte jeg sammen med Brian Hansen på StoryBazar i Krusågade. Det var en dejlig aften der gik meget hurtig synes jeg. Jeg bliver så inspireret af at fortælle sammen med Brian. Vi har det så sjovt, så vi har snakket om at gøre lidt for at det skal gentage sig.

På Fredag fortæller Anne Marie Helger og jeg så sammen på Musikhuset i Århus. Det er også en aften jeg glæder mig til. Det er så fedt at have gode, kloge, talentfulde venner og kollegaer man kan slå sine folder med og lade sig inspirere af. Jeg ved ikke om der er flere billetter tilbage til  fredag – Men hvis du er en af dem der gik forgæves da vi var på Svalegangen med DonnaDialoger var det vel værd at prøve om det lykkes denne gang.

Mandagen efter kommer jeg igen til Århus hvor jeg fortæller historier med min mand Erik Moseholm. Men der ved jeg der er udsolgt.