Velkommen til Marstal & Ærøskøbing Havnes Hjemmeside

Ærø er en ø i Det Sydfynske Øhav med 6900 indbyggere. Øen har 3 byer Marstal, Ærøskøbing og Søby. Ærø er et dynamisk og levende samfund med hovederhverv indenfor søfart, skibsbygning, landbrug og skole- virksomhed. Som gæst på Ærø får man mulighed for at se og komme tæt på bl.a. havneaktiviteter omkring nye og gamle skibe, vedvarende energianlæg og øens landbrug med frodige marker og kreaturer på græs. Øens landskab giver optimale mulig heder for aktiv ferie. Den aktive turist kan benytte øens cykelrutenetog en nyanlagt vandresti, som fører vandreren rundt i den smukke natur og forbi øens største kulturelle attraktioner. Vore strande åbner rige muligheder for lystfiskeri. En ny anlagt golfbane på øens vestspids omgivet af hav på 3 sider er kaldt Danmarks smukkeste og bedst beliggende golfbane. For gæster med interesse for sejlads er havet omkring Ærø ideelt, både til sejlsport og rosport. En rigtig ø sejler man til, og det skal man for at komme til Ærø. Sejlturen er en smuk oplevelse uanset hvilken af de 3 ruter, man vælger. Øer, der ligger spredt i øhavet, fugle i massevis og måske et marsvin gør turen til en op levelse, man sent glemmer. Ærøs badestrande, museer, gamle by miljøer, spændende havne, naturen, landskabet og stilheden tiltrækker mange gæster fra ind- og udland. Mange mennesker kommer tilbage år efter år, ikke mindst de mange sejlere, der gæster vore havne. Ærøs besøgssteder, overnatningssteder, forretningsliv og befolkning ønsker at give vore gæster en god og indholdsrig ople velse. Med til en god oplevelse hører viden og information om det sted, man gæster. Ærø guiden er et godt redskab til at finde oplysninger om øen, og hvad der sker på øen. På øens og egne vegne vil jeg, hvis du endnu ikke har været her, invitere dig og din familie til at besøge øen. Og til dig, der er kommet til Ærø, vil jeg sige hjertelig velkommen og ønske et godt, spændende og indholdsrigt ophold på denne smukke ø.

Med venlig hilsen Jørgen Otto Jørgensen, borgmester